1978 - Drivsåtskoven i Jyderup købt af amtet for 75.000
Dermed er skoven fortsat sikret som "bypark" i Jyderup Vestsjællands amt har nu købt Drivsåtskoven i Jyderup. Sælgeren er socialstyrelsen, og prisen for den 22.400 kvadratmeter store skov var symbolske 75.000 kroner. Med amtstrådets beslutning om at købe den lille skov, der ligger imellem selve Jyderup by og Skarridsø, er en halvanden år gammel historie afsluttet. - Og den er afsluttet på en måde, som vi kun kan være glade for, konstaterer formanden for Jyderup Handels- og Håndværkerforening. Maria Schaffrath. Nu har vi mulighed for fortsat at benytte festpladsen midt i skoven, hvor vi i mange år har holdt vores pinsefester, og ligeledes er selve skoven sikret i sin nuværende form, hvad vi jo ikke havde haft nogen garanti for, hvis skoven var overgået til private hænder. I øvrigt vil jeg gerne benytte lejligheden til at slå et lille slag for, at den dejlige lille skov også benyttes til andre arrangementer end pinsefesterne. Der er efter min mening flere muligheder for arrangementer i skoven, blandt andet af kulturel art. Her tænker jeg på blandt andet friluftskoncerter. Så vidt Handels- og Håndværkerforeningens formand, der hermed kan konstatere, at foreningen kan fortsætte med at benytte festpladsen, hvilket foreningen ligefrem havde papir på den måtte helt frem til 1974. Da udløb kontrakten, der var indgået mellem foreningen og socialstyrelsen, og siden har man blot kørt videre efter en stiltiende aftale. |
Drivsåtskoven hørte under skolehjemmet Sølyst i Jyderup, og spørgsmålet om, hvad der egentlig skulle ske med Drivsåtskoven, opstod, da det var en realitet, at skolehjemmet skulle overføres fra Staten til Amtet. Skoven kunne nemlig ikke overføres automatisk sammen med institutionen, idet den ikke opfyldte bistandslovens betingelser om overflytning. Det skyldes, at arealet ikke før den 1. april 1978 har været anvendt til institutionsformål.
Flere muligheder for skovens fremtid har været på tale, blandt andet simpelt hen at sælge den til den højst bydende ved en offentlig auktion. Men efter at skoven af statsskattedirektoratet var blevet vurderet il 75.000 kroner gik socialstyrelsen med til, at amtet kunne få arealet for denne symbolske sum, hvis det ønskede dette. Maria Schaffrathsa glæde over at skoven forblev i offentligt øje er forståelig. Den er næsten en "bypark" for Jyderup. Den bedste adgangsvej til Skarridsø går gennem Drivsåtskoven, og vejen ender ved en bro, der dels bruges flittigt som fiskebro, dels er udgangspunkt for bådudlejningen1 |